Mørkeland er en selvstændig fortsættelse af kæmpesuccesen Kongekabale – begge af den danske forfatter Niels Krause-Kjær. Vi følger endnu engang journalisten Ulrik Torp, og politik og presse er endnu engang omdrejningspunktet.
En ung uerfaren fuldmægtig fra indenrigsministeriet bliver fundet dræbt i en park dagen inden, der udskrives folketingsvalg. Ulrik Torp er blevet arbejdsløs, men han får chancen for at vende tilbage til Dagbladet, da Jobcenteret sender ham ud i erhvervspraktik grundet de mange regler i dagpengesystemet. I samarbejde med en ung journalist fra Dagbladet kommer Torp på sporet af en stor svindelsag i dansk politik, der involverer en lille samling af tidligere toppolitikere og førende embedsmænd.
Det er slet ikke til at mærke, at Mørkeland består af 300 sider. Læsningen går legende let, men jeg må desværre indrømme, at bogen virker lidt ‘letkøbt’. I de første mange sider sker der ikke en fløjtende fis, og vi hører egentlig bare om Ulrik Torps miserable liv i det tilsyneladende uendeligt komplicerede dagpengesystem. Jeg mener derfor, at forfatteren på en måde har ladet sig ride med på bølgen af succes fra hans tidligere bog.
Det er faktisk først, når vi møder jobkonsulenten, som sparker gang i Torps liv, at der kommer lidt gang i fortællingen.
Niels Krause-Kjær kommer med mange samfundskritiske synspunkter, som man kun kan grine med på. Mørkeland indeholder i den grad også humor, og der uddeles stikpiller til flere lag i samfundet.
Bogen beskriver et Danmark, hvor vi danskere tager alt for givet, og hvor vi blot accepterer slagets gang. Vi er på ingen måde kritiske overfor hverken landets ledelse eller ej hinanden. Jeg synes egentlig, at forfatteren slipper ganske godt fra sine tanker om et dysfunktionelt samfund, som bliver forsøgt styret af en lille gruppe højtstående embedsmænd og toppolitikere.
Der er ikke nogen officielle udmeldinger omkring det, men jeg tror, at vi får en efterfølger til Mørkeland. Årsagen til at jeg siger det, er, at hele bogen lidt føltes som at læse én lang indledning, hvor det endelige klimaks eller den sluttelige forløsning udeblev til slut.
Jeg faldt ikke bagover af begejstring eller på anden måde blev synderligt imponeret, og min oplevelse af bogen var, at den måske mest blot indeholdt en opremsning af en masse hændelser og begivenheder. Det jeg prøver at sige er, at jeg mangler en rigtig slutning, Niels.
Med disse afsluttende lidt kedelig ord om bogen, så er den super spændende, og den er hyper lige nu aktuel midt i en den igangværende valgkamp – godt ramt.
Jeg tænker, at vi, lige med Kongekabale, får lov til at se Mørkeland på det store lærred, når den engang bliver filmatiseret.
Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
KARAKTER
Ingen kommentarer