Ofrenes offer er en debutroman af den svenske forfatter Bo Svenström og er samtidig første bind i en planlagt serie om Carl Edson. Man fornemmer på ingen måde, at forfatteren er debutant inden for krimigenren – det er en virkelig stærk krimidebut.
En nøgen mand bliver fundet brutalt myrdet i en forladt lade lidt uden for Stockholm. Hvad ingen kunne vide på forhånd var, at manden stadig var i live, da han blev fundet. Kriminalkommissæren Carl Edson bliver sat i spidsen for efterforskningen, og da journalisten, Alexandra Bengtsson fra Aftonbladet, skriver om manden i laden, begynder flere ofre pludseligt at finde vej til overfladen. Ved første øjekast ligner det en magtkamp i den kriminelle underverden, men det skal vise sig at være endnu værre, end nogen kunne have forestillet sig.
Ofrenes offer er opdelt i 3 afsnit, hvilket gør den markant mere levende, end jeg først havde forventet, at bogen ville være. Første del blev lidt langhåret, men da anden del rigtig tog fat, så skete der for alvor noget – om ikke andet for mit aktivitetsniveau. Anden og tredje del blev nemlig slugt råt på halvanden dag.
Vi har at gøre med en forskruet sadistisk morder, der uden hensyn tager livet af sine ofre. Midt i min læsning sad jeg og tænkte på måden Lars Keplers bøger er skrevet på – for mig at se kunne der sagtens drages nogle paralleller, og jeg håber, at vi i fremtiden får endnu flere bøger fra forfatterens hånd, hvor han kan fremvise sine kvaliteter.
Morderen er opdraget efter den gamle skole og afslutter aldrig noget, vedkommende ikke har gjort fuldstændig færdigt. Det er på en måde noget, jeg selv forsøger at efterleve – naturligvis på en helt anden facon, men jeg kan eksempelvis ikke huske, hvornår jeg sidst har lagt en god bog fra mig uden at have læst den færdig.
Ofrenes offer er en velskrevet og god kriminalroman, men den bringer ikke noget banebrydende nyt til genren. Bogen overrasker ikke i sig selv, og samtidig rører den heller ikke læseren (læs: mig) følelsesmæssigt. Når det er sagt, så kan den alligevel det, som en god kriminalroman skal kunne. Den formår at fange læserens opmærksomhed. Man har lyst til at høre mere om hovedpersonerne og deres baggrund, hvilket efter sigende kommer i de næste bind.
Med denne bog kan man uden problemer lade sig underholde, men jeg vil ikke sige, at den er for sarte sjæle, da beskrivelserne af diverse drab og de respektive ofre er bestialske og til tider ulækre. Så er du til Lars Kepler, så vil jeg tro, at du også får noget ud af denne bog.
Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co – tusind tak for bogen.
KARAKTER
Ingen kommentarer