Hvad er en rekonstruktion?

En rekonstruktion har flere betydningerne, men i denne sammenhæng drejer det om en genskabelse af en kriminel handling. Det kan eksempelvis være et offer, der har været udsat for en meget alvorlig og voldsom hændelse, som efterfølgende er nødt til at “genleve” flere af de hændelser, der foregik under forbrydelsen for at komme i tanker om vigtige oplysninger, som politiet efterfølgende kan bruge i deres opklaring af den selvsamme forbrydelse. En sådan rekonstruktion kan ligeledes give politiet nyt syn for sagen og appellere til nye måder at tænke forløb og mønstre.
I komplet modsatte sammenhænge kan det være en genskabelse af en virksomhed, hvis denne har været under konkurs eller blot haft en dårlig økonomi i en given periode. Det er dog ikke noget, som denne artikel kommer omkring. Det var blot for at nævne, at rekonstruktion ikke alene handler om politiarbejde og lignende.

Da Emilie Meng i sin tid tragisk forsvandt brugte politiet mange kræfter og ressourcer på at rekonstruere begivenhedernes gang for at finde nye spor i sagen. Disse rekonstruktioner var med til at give nye spor i den forfærdelige sag, der i starten af 2021 fortsat ikke har en afklaring. Drabsmanden er stadig ikke fundet.

Vidner og andre relevante personer

Vidner og personer, der måske på nuværende eller daværende tidspunkt ikke vidste, de var vidner, kan ligeledes få stor gavn af en rekonstruktion. Tanker og oplevelser, der er gemt dybt nede i hukommelsens mest mørke kamre, kan få genoprejsning ved at få oplevelserne afspillet for øjnene nok engang. Selvom det må være ganske forfærdeligt at skulle genleve grusomme hændelser, kan sådanne være med til, som det er nævnt herover, at få tankerne på gled og ruske op i ellers glemte oplevelser.

Ovenstående ses i flere krimier, hvor politiet er på bar bund og ønsker fornyet energi til efterforskningsteamet. Specielt de romaner med henlagte sager à la Jussi Adler Olsen og Jørn Lier Horst med bøger som ‘Offer 2117‘ og ‘Ond vilje‘.