Hvad er en obduktion?

En obduktion er en lægelig klarlægning af dødsårsagen af afdøde. Dette kan både være ved et mord, hvor politiet ønsker at finde frem til, hvad der førte til døden. Det kalder man for en retslægelig obduktion, og den står retsmedicinerne for. Der kan også foretages en lægevidenskabelig obduktion. Indikationen for denne obduktion er, at der foreligger lægevidenskabelige grunde og denne foretages af patologerne. Obduktionen kan således bidrage med en opklaring af dødsårsag for pårørende og personale, men kan også bruges i forbindelse med undervisning og til registrering af behandlingseffekt. Denne type obduktion kræver samtykke fra familien. Hvis blot ét familiemedlem modsiger sig, kan obduktionen ikke foretages. Derudover må denne obduktion aldrig foretages inden en evt. retslægelig obduktion. 

Det er op til den enkelte læge, som erklærer den afdøde død ved syning af liget at afgøre, om der er behov for et retslægeligt ligsyn og derefter en retslægelig obduktion. Hvad der er afgørende for denne beslutning, og hvordan det forløber, kan læses her under ligsyn.

I forhold til krimiverdenen er det den retslægelig obduktion, der er den interessante, og det er derfor denne, som bliver uddybet. 

Hvordan foregår en retslægelig obduktion?

Når en læge har erklæret en person død ved at undersøge for de sene sikre dødstegn ved syning af liget og vurderer, at den afdøde er afgået ved døden af unaturlig årsag, kontaktes politiet, og der sættes gang i et retslægelig ligsyn efterfulgt af en retslægelig obduktion, medmindre politiet modsiger sig dette. 

En retslægelig obduktion starter med en ydre undersøgelse, dvs. hele kroppen gennemgås udefra, hvor man bl.a. kigger efter tegn på skrammer eller læsioner, der kan tyde på vold eller kamp. Man kigger også efter afmærkninger på halsen, som kan tyde på kvælning. Derudover kan man også kigge på de sene dødstegn, som er ligpletter, dødsstivhed og forrådnelse. Alene den ydre undersøgelse kan give retsmedicineren en masse oplysninger om, hvordan personen er afgået ved døden. F.eks. kan ligpletter give retsmedicineren et præg om, hvorvidt liget er blevet vendt eller flyttet, efter døden er indtruffet. En hurtig indtræden af dødsstivhed vil fortælle retsmedicineren, at personen har været meget aktiv, inden døden er indtruffet. Dette kunne f.eks. være pga. kamp. Der kan også laves billeddiagnostik, eksempelvis en CT-skanning, som bl.a. kan vise tegn på drukning.

Efter den ydre undersøgelse kan retsmedicineren gå videre til den indre undersøgelse, hvor den afdødes krop åbnes op. Det gøres ved at anvende “Mercedes-snittet”. Anne Mette Hancock har skrevet en bog af samme navn i sin serie om Kaldan & Schäfer, som du kan læse en anmeldelse af her. 

Hans Petter Hougen har i 2019 udgivet en biografi, hvor han fortæller om sit arbejdsliv og privatliv. Bogen hedder “Udenfor skinner solen” og kommer vidt omkring. En anmeldelse af bogen kan læses på bloggen – og det er ikke småting, en retsmediciner kommer ud for.