Hvad er dødstegn?

Dødstegn er de forandringer, der kan iagttages efter dødens indtræden. Dødstegn kan ydermere inddeles to dele – de tidlige og de sene sikre dødstegn. Det er en absolut nødvendighed at observere disse dødstegn, før en person kan erklæres død af en læge.

Sikre dødstegn

De tidlige sikre dødstegn består af flere ting. Det er blandt andet ingen puls og ingen respiration eller ingen hjerneaktivitet. Hvis dette er tilfældet kan personen dermed erklæres enten hjerte- eller hjernedød.
De sene sikre dødstegn omfatter: dødsstivhed (rigor mortis), ligpletter (livores), forrådnelse (cadaverositas), opblødning (maceratio) og/eller læsioner uforenelige med livets opretholdelse. Sidstnævnte er eksempelvis, hvis hovedet er skilt fra resten af kroppen som ved halshugning eller lign.

Det er ikke så tit, at vi oplever denne form for drab, når vi læser kriminalromaner, men af og til opstår der bestialske gerningssteder, hvor forfatteren for alvor har skruet op for de morbide beskrivelser, der kan give selv de mest hårdkogte krimifans kvalme og trang til opkast. Nogle af de forfattere der virkelig ikke lægger fingre imellem er eksempelvis Chris Carter og Matthew Arlidge.

Kort om rigor mortis

Rigor mortis udvikles over tid og er temperaturafhængigt. Det indtræder typisk 2-4 timer efter døden og er fuldt udviklet efter ca. 12 timer. Dødsstivheden kan indtræde hurtigere, hvis pågældende eksempelvis har været meget aktiv inden dødsfald som eksempelvis ved et slagsmål. Dødsstivheden kan brydes og derefter gendannes, såfremt den ikke var fuldt udviklet i første omgang. Det er vigtigt og måske interessant for nogle at fortælle, at dødsstivheden forsvinder i forbindelse med forrådnelse. 
Du kan læse endnu mere om rigor mortis via linket her.

Læs mere om dødstegn

Har du lyst til at læse endnu mere om disse dødstegn, bør man måske kaste sig over Hans Petter Hougens bog, hvor han beskriver sit liv som retsmediciner. Bogen hedder ‘Udenfor skinner solen’, og jeg har anmeldt den her på bloggen. Det er en bog, som de fleste formentlig vil finde ganske interessant, fordi den fint fortæller, hvordan arbejdet som retsmediciner foregår.