‘Drengen der forsvandt’ er anden bog om Akademiet af Eva Maria Fredensborg. Første bog anmeldte jeg for relativt kort tid siden her på bloggen, og jeg kan godt afsløre, at jeg var virkelig godt underholdt. Hvorvidt jeg også var det med fortsættelsen, kan du finde ud af, hvis du læser videre her.
De få udvalgte nordiske politifolk, der samles under sammenslutningen ‘Akademiet’ skal samles til deres 2. elitemodul. Hampus Cedergren kommer igen til at stå ansigt til ansigt med Nadia Elmkvist, da han rejste til København. Eliteholdet skal sammen profilere gerningsmanden i en sag, hvor et spædbarn er forsvundet. Flere af teamets medlemmer er personligt påvirket af sagen, og det har stor indflydelse på opklaringen.
Jeg roste forfatterens take på politiarbejdet i min anmeldelse af seriens forrige bind, og det er heldigvis en tilbagevendende ting i to’eren. Jeg vil endnu engang anbefale, at man starter med bog nummer et, hvis man ønsker at få alt med – det er dog ikke nødvendigt for at kunne følge med.
Har du læst ‘Den tavse røver’, som er seriens første bind, vil du ganske givet finde ‘Drengen der forsvandt’ mere tilbageholdende så at sige. Eller det gjorde jeg om ikke andet. Der var lidt flere jern i ilden i bog nummer to, og det forvirrede lidt mere, end det gavnede. Jeg fandt ærligt talt også nogle af seancerne lidt for utroværdige og dermed opklaringsarbejdet urealistisk.
Er du nervøs for at læse kriminalromaner med lidt for meget blod og brutalitet, kan du uden problemer kaste dig over Eva Maria Fredensborgs romaner, der er uden alt voldsomme og til tider morbide. I stedet har forfatteren skruet op for plot og psykologiske grusomheder i hendes to bøger om Akademiet. Selv for en type som jeg selv, der oftest er glad for de lidt hårdere romaner, er det meget rart engang imellem at læse en kriminalroman, der holder lidt igen med det selvsamme. Dermed ikke sagt at ‘Drengen der forsvandt’ er en krimi i genren ‘Cozy crime’ – det er den langt fra.
Jeg har for relativt nylig set ‘DNA’, der blev vist på TV2, hvor modus var spædbørn, der blev bortadopteret. Løbende under min læsning blev jeg mindet om tidligere scener, jeg havde set i tv-serien, og det ødelagde desværre bogen en smule for mig. Det skal naturligvis ikke tage noget fra bogen, det var blot min læseoplevelse, der blev en smule tilsmudset, desværre.
Men noget, der var rigtig fint, var personerne og beskrivelser af selvsamme. Hovedkaraktererne er alle meget stærke individer og til tider også meget store egoer, hvilket skaber interne problemer på akademiet.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget People’sPress.
KARAKTER
Ingen kommentarer