Boganmeldelse – Det inderste rum af Jørn Lier Horst

Det inderste rum er 8. bog i serien om den norske politiefterforsker William Wisting. Serien er skrevet af forfatteren Jørn Lier Horst, som selv tidligere har været i det norske politi som efterforsker og må regnes som en af de mest erfarne indenfor sit tidligere virke.

Den forhenværende minister, Bernhard Clausen, dør pludseligt af et hjertetilfælde. I hans private hytte bliver der gjort et fund, som hurtigt kan ødelægge billedet af den tidligere folkekære minister. Derfor bliver William Wisting hasteindkaldt til et møde på rigsadvokatens kontor, hvor ordren lyder på, at opklaringen skal foregå uden at offentligheden og i særdeleshed pressen får nys om begivenhederne. William Wisting samler derfor et mindre hold bestående af erfarne politifolk og hans egen datter, Line.
Flere tidligere uløste sager viser sig at have forbindelse med fundet i hytten, og en af sagerne har Adrian Stiller i spidsen for cold case-gruppen.
Modvilligt accepterer William Wisting begivenhedernes udfald og samarbejder med Adrian Stiller om at løse gåderne med Bernhard Clausen i en trist hovedrolle.

Det inderste rum starter ud med at sætte scenen for resten af bogens begivenheder. Vi bliver introduceret til hovedpersonerne og bogens primære omdrejningspunkt i det første kapitel, hvilket jeg ser som en kæmpe fordel. Min umiddelbare tanke var, at nu kan resten af bogen blot gå med at opklare mysteriet. Jeg ved ikke, om det var tanken, men jeg tænkte med det samme filmisk – eller TV-serie.

Personligt er jeg ret glad for cold case bøger. De har ikke denne tju-bang faktor over sig, men de formår ofte at beskrive efterforskningen helt fantastisk og virkelig komme dybt ned i materien. Med fare for at lyde selvfed eller på anden måde selvhøjtidelig så havde jeg relativt hurtigt fanget, hvem de vigtigste fjender i bogen var. Det gjorde ikke så meget for min læseoplevelse, men jeg kunne stadig godt have brugt en aha-oplevelse til slut.

En ting, der forvirrede mig ret tit, var, at Wistings benævnelse skiftede mellem ‘faren’ og ‘Wisting’ alt efter i hvilken sammenhæng dialogerne og eller beskrivelserne forekom. Derudover blev benævnelsen “faren” anvendt om William Wisting lige efter, at Line og datteren Amalie var i fokus. Jeg blev derfor nødt til at læse visse afsnit 2 gange for at være sikker på, at det ikke var Amalies far, der blev nævnt og beskrevet.

Serien om politiefterforskeren William Wisting er nu oppe på hele 8 bøger, og Det inderste rum er – desværre – første bog, jeg læser i serien.
William Wisting er ikke som den ofte anvendte efterforsker-type med alkoholproblemer og et dårligt forhold til sin familie. Wisting har i langt højere en ro over sig, og man kan måske endda kalde karakteren for realistisk – selvom han er fiktiv.

Slutteligt vil jeg blot sige, at Det inderste rum er god solid underholdning, hvor man blot kan læne sig tilbage i sin lænestol, eller hvor man nu læser, og nyde turen.

Indlægget indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar af forlaget Modtryk.