Dø alene er en britisk højspændt actionthriller med tryk på thriller. Den er næsten så udansk som noget kan være, når det kommer til litteratur – og det er herligt. Samtidig er det første udgivelse af Simon Kernick, jeg læser, men det er bestemt ikke den sidste.
Hvis du tror, du ved alt om britisk politik (vi taler fiktion, bare rolig), så kan du godt tro om igen. Alastair Sheridan har en reel mulighed for at blive premierminister i Storbritannien. Han har alt, hvad en mand i den position bør have. Udseendet, kone og børn. Men han slæber også rundt på noget andet. Han er seriemorder. Og han elsker unge kvinder, hvilket kun de færreste ved, hvor en vanæret politiassistent er iblandt disse få. Sidstnævnte står og skal i retten for et mord, men får pludselig en ny chance. En chance for at bevise sit værd på ny. Med fjender på hver side går jagten ind – og jagten på overlevelse.
Well – man skal vel nogle gange være lidt international, når man nu også læser udenlandsk kriminalstof.. Det er en eksplosiv prolog, der i den grad sætter scenen for en actionfyldt kriminalroman. Jeg er solgt med det samme, og heldigvis for både mig og bogens kommende læsere.
Det er en jeg-fortæller – Ray Mason er en tidligere soldat og politimand – en smule uopfindsomt, hvis du spørger mig. Det er nærmest opskriften på en nogenlunde fornuftig krimi/thriller nu til dags. En politimand, eller tidligere politimand, der er endt i problemer, som skal løses. At Simon Kernick så spinder en anden historie end de gængse, er en anden sag. Nå, tilbage til det vigtige. Ray Mason bliver sat bag tremmer, og første del af bogen starter under en bandeopgør i fængslet. Her er han sådan set både på vagt overfor andre indsatte samt fængselsvagter, hvor begge parter ønsker at komme ham til livs og falde ham i ryggen. Var der nogen, der sagde paranoia?
Omstændighederne vil, at Mason får en ny tilværelse hos en ny arbejdsgiver, og det er her, vi for alvor får lov til at mæske os i en fremragende historie. Folk bliver skudt og myrdet til højre og venstre med en kynisme, man ofte kun ser hos de danske forfattere, der enten har en etableret status i læsernes hjerter eller dem, der tør teste grænser for, hvad man kan “tillade sig” i Danmark uden at få alt for mange hug.
Jeg var underholdt, og jeg er sikker på, jeg kommer til at læse mere fra forfatteren i fremtiden. ‘Dø alene’ er i øvrigt udgivet på forlaget Jentas 2. september 2020, men jeg har lyttet til den på Mofibo.
Anmeldelsen indeholder reklame, da jeg, som nævnt herover, har hørt bogen på Mofibo, som har sponsoreret et abonnement til bloggen.
KARAKTER
Ingen kommentarer