Færgemanden er en krimidebut af danske Karen Inge Nielsen. Og hvilken debut. Wow.
Følger du med på diverse facebooksider omhandlende krimier, er du formentlig stødt på ‘Færgemanden’, da der adskillige gange er blevet oprettet diverse opslag om netop denne bog. En gammel talemåde lyder således “Tomme tønder buldrer mest”. Jeg var oprigtigt bekymret for, at der blev skabt alt for meget larm omkring udgivelsen, og at bogen ikke ville kunne bære al den hype. Men jeg blev heldigvis modbevist.
En tidlig og frisk morgen findes et lig på kysten for Nieby i Tyskland. Vand kan ofte gøre en masse ved et lig, men det viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger. Efterforskeren Mads får abrupt aflyst sin rejse til England og sendes til Kiel, hvor obduktionen har fundet sted. Denne viser med al tydelighed, at der har fundet en forbrydelse sted, som trækker tråde til begge sider af grænsen til naboerne mod syd.
Hvor har man set samarbejde på tværs af landegrænser før? Hmm… Jo, den ekstremt populære serie på Danmarks Radio, ‘Broen’. Derudover kan man også tage et kig på den tysk-østrigske serie ‘Ritualet’. Find min anmeldelse af netop ‘Ritualet’ via linket her. Det var derfor med forventningen om noget stort og lovende, jeg indledte min læsning. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.
Ondskaben er kravlet ud af sit skjul, og det er op til efterforskerne at finde ud af, hvem den har taget bolig i. Sådan lyder beskrivelsen af en rigtig ond og modbydelig kriminalroman. Av for katten, hvor går forfatteren til grænsen og nogle gange over. Men igen, vi læsere er blevet advaret på forhånd. Det er en grum fortælling, og kan du lide Chris Carter mfl., så skal du lige lægge lidt til på klamhedsskalaen. Særligt en scene med et øje fik mig til at vrænge på næsen og vende mundvigene nedad. For pokker da, Karen.
Men udover det bliver der kastet både til højre og venstre med latinske gloser, når de kommer til de retsmedicinske undersøgelser, og med fare for at gentage mig selv – så ikke nok med grundige gennemgange af obduktioner, men derudover bliver vi heller ikke skånet for de mest groteske og dybdegående beskrivelser af ofrenes skader og lemlæstelser – det er næsten for meget. Men også kun næsten. Jeg vil gerne se endnu mere i stil med ‘Færgemanden’!
En gang til for Prins Knud. Mindre kendte danske forlag – med al respekt – kan også udgive litteratur af høj, høj kvalitet. Lad os bare forsøge endnu engang at slå det fast. Nu har vi efterhånden set en del meget fornemme romaner fra ukendte forfattere, der virkelig bryder gennem lydmuren, og jeg tror, at vi kommer til at se endnu flere i fremtiden.
Jeg håber ikke, du er blevet skræmt væk, fordi der er mange gode timer i selskab med ‘Færgemanden’ og hans mor – du skal blot forberede dig på høj søgang.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt. Mange tak for bogen.
KARAKTER
Ingen kommentarer