Hvad er et pseudonym?

Et pseudonym er et alias eller et dæknavn, som ofte bliver brugt i forfatterverdenen, hvor en forfatter ønsker at bruge et fiktivt navn i stedet for sit eget. Præcis hvorfor, forfatterne ikke ønsker at bruge deres egne navne, skal være op til den enkelte. Nogle har udtalt, at det er fordi, de ikke ønsker, at deres bøger skal vurderes på deres omslag. Læserne skal ikke bestemme på forhånd, om de vil læse en given udgivelse, blot fordi det er en bestemt kvinde eller en mand, der har skrevet bogen.

Danske og internationale forfattere

Det er både nationale og internationale forfattere, som gør brug af et pseudonym. Herhjemme i Danmark kender vi makkerparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, som står bag forfatternavnet, A.J. Kazinski. De har blandt andet skrevet en storsælgende serie samt flere selvstændige romaner som “Forfølgerne” og “Mordet på en havfrue” – sidstnævnte i samarbejde med Thomas Rydahl.

De fleste tror, at Arne Dahl er forfatterens eget navn, men i virkeligheden hedder manden bag de succesfulde kriminalromaner Jan Arnald. Han skriver dog også romaner under sit eget navn, men han er for alvor slået igennem med sit alias.

Robert Galbraith er ligeledes et pseudonym for den kendte forfatter J.K. Rowling. Hun har, i et interview med Oprah, udtalt, at hun ikke ønskede, at der skulle stå hendes pigenavn på bogens ryg, da hun ikke ønskede, at drengene skulle vælge hende fra, fordi hun er en kvinde. Robert Galbraith er iøvrigt en kriminalforfatter, hvor J.K. Rowling en fantasyforfatter bag kæmpesuccesen Harry Potter.

Lyst til at prøve noget nyt

Hvis en kendt forfatter har lyst til at kaste sig ud i et nyt eventyr, vil det være oplagt at skrive under et pseudonym, da de på den måde ikke bliver bedømt på forhånd. For nogle kan det virke lettere at starte på en frisk og få en ny læserskare. Skifter en anerkendt krimiforfatter til en ny genre og vælger at skrive digte i stedet, kan nogle af de gamle læsere nemt blive skuffede og give ham eller hende en dårlig bedømmelse.