Hvad er arctic noir?
Arctic noir er en nyere nordisk genre, hvor handlingen ofte foregår i kolde egne som Grønland, Island og Nordnorge. Men det er ikke kun naturen, der er afgørende for, om bøgerne bliver betegnet med ovenstående genre – det er i lige så høj grad karakterernes personbeskrivelse.
“Noir” betyder som bekendt mørk eller dyster, hvilket kan passe som fod i hose med de mange grusomme og fængende kriminalromaner.
Forskellen på de mange bøger i genren nordic noir og genren arctic noir er handlingens geografiske placering, hvor sidstnævntes foregår længere mod nord frem for i de mere tilforladelige skandinaviske lande.
Bøger i genren arctic noir
Et glimrende eksempel på bøger i denne kolde genre er Mads Peder Nordbos serie, som indeholder de tre følgende bind med navnene ‘Pigen uden hud’, ‘Kold angst’ og ‘Kvinden med dødsmasken’. Serien foregår i det kolde og golde landskab, der kan opleves i Grønland. Hele serien har Matthew Cave i hovedrollen, som gang på gang udsættes for farefulde strabadser.
Alle udgivelser af danskeren har modtaget store roser fra anmeldere landet over, og serien er udgivet i over 30 lande, hvor den ligeledes er blevet modtaget særdeles positivt. Man må blot erkende, at det er imponerende af den ydmyge fynbo.
Det der gør genren til noget særligt
Det udfordrende landskab i genren gør, at forfatterne kan presse deres karakterer ud i ekstremer, som måske ikke ville være muligt i større byer. Karaktererne kan både blive presset på deres psyke, men de kan i den grad også presses til ekstremerne, når det kommer til fysiske udfordringer i form af forfrysninger, frygten for at fryse ihjel eller falde ned i en stor skjult gletsjer.
Er der behov for flere genrer?
Spørgsmålet er måske, om der er behov for at få flere underinddelinger i kriminalromanernes univers. Der findes efterhånden en del forskellige, hvor flere af dem har næsten samme tema – som førnævnte nordic og arctic noir. Men det vil vi endnu engang lade være op til den enkelte.