Hvad er Saxo?
Saxo eller Saxo.com som de nok helst vil kaldes, er en online boghandel, hvor kunder kan finde og købe et hav af danske og udenlandske bøger inden for netop den genre, der falder i deres specifikke smag. Webshoppen blev oprindeligt stiftet af en anden end JP/Politikens Hus. Efterhånden ejer JP/Politikens Hus relativt mange andre virksomheder indenfor boggenren og denne branche generelt, som man måske ikke tænker over i det daglige. Ud over Saxo har JP/Politikens Hus nemlig også for ganske nylig købt dele af det konkursramte Arnold Busck, hvor Bog og Idé har købt den anden del. Men det er ikke det, denne artikel skal handle om. Oprindeligt blev Saxo.com stiftet I Danmark – kom så på udenlandske hænder – og kom så tilbage på danske hænder igen.
Erhvervet over tid
Saxo blev ikke købt af en omgang. I stedet købte JP/Politikens Hus sig ind i virksomheden tilbage i 2009, hvor de blev medejere af organisationen. I 2017 blev førstnævnte virksomhed så ejere af den komplette organisation og står nu som eneejer.
Men når du bestiller bøger og ønsker at gøre det online, er en af de første hjemmesider du besøger formentlig Saxo.com. Det er landets største online boghandel, som bl.a. også ejer det, der hedder Saxo Premium, som jeg har beskrevet i en anden artikel, du kan finde her.
Med konkursen hos Arnold Busck er konkurrencen ligeledes blevet markant mindre, og Saxo.com har derfor en langt større andel af markedet med både salg af fysiske bøger, salg af digitale bøger og streaming af sidstnævnte.
Med denne kæmpe markedsandel har virksomheden derfor også en stor position i forbrugerens bevidsthed, og bliver der talt om boghandlere i Danmark, er Saxo en af dem, der vil blive nævnt.
For at blive endnu større har virksomheden nu også åbnet op for, at deres kunder kan sælge brugte bøger på deres platform. På denne måde vil personer, som tidligere har solgt deres brugte bøger på eksempelvis DBA eller Facebook måske benytte sig af muligheden hos den boghandel, de kender. Hvorvidt dette “stunt” har noget at gøre med CSR – altså Corporate Social Responsibility og respekt for miljøet – skal være usagt, men det gøres ikke udelukkende af godhjertethed.