Hvad er en pandemi?

En pandemi kan defineres som en global epidemi. En epidemi betyder, at mange mennesker smittes med den samme sygdom inden for kort tid og inden for et begrænset område som for eksempel et land. I modsætning til epidemierne ses pandemierne, som breder sig over flere lande eller kontinenter. En pandemi kan således påvirke en relativ stor del af verdensbefolkningen. For at en sygdom kan betegnes som en epidemi eller pandemi, skal den være smittefarlig og ukontrollerbar, således at antallet smittede eskalerer inden for en kort tidsperiode. 

Hvordan opstår en pandemi?

En pandemi kan både forårsages af bakterier og virus. Et eksempel på en bakteriel pandemi er bakterien ‘Yersinia pestis’, der var årsag til den sorte død i Europa i midten af 1300-tallet. Pesten var årsag til mange pandemier, men den mest kendte er den sorte død, som dræbte omtrent 30 millioner mennesker i Europa. 

Et eksempel på en pandemi forårsaget af virus er influenzapandemier. De ses typisk hver 10. til 30. år, mens influenzaepidemier er hvert 2. til 5. år alt afhængigt af hvilken type influenzavirus, der er tale om. 

I dag bliver risikogrupper tilbudt influenzavaccinationer hvert år, når vi nærmer os influenzaårstiden, vinter.  Grunden til at influenzavaccinationen gives hvert år er, at der findes forskellige influenzavira, og at virussen har den egenskab, at den kan ændre sig fra år til år. Det er netop denne forandringsegenskab, som gør, at netop denne virus er perfekt til at skabe epidemier og pandemier. Hver gang der er opstået et influenzavirus af en ny type, som kan inficere mennesker, er der opstået en pandemi. Et eksempel på en influenzapandemi er den spanske syge fra 1918. 

Men hvordan forandrer den enkelte influenzavirus sig, således den bliver ekstra modstandsdygtig? Dette kan beskrives ved noget, der hedder antigen drift og shift. 

Forsimplet forklaret betyder dette, at virussen kan ændre sit arvemateriale og gøre at immunforsvaret ikke kan skabe immunitet. Drift vil medføre epidemier og shift vil medføre pandemier. Shift ses kun ved influenza type A, mens drift ses både ved type A og B. Grunden til at influenza type A kan lave det såkaldte shift og forårsage pandemier er, at det er en zoonose virus. Det betyder, at den – udover mennesker – kan inficere dyr som fugle, grise, heste, sæler osv. Heraf navnet svine- og fugleinfluenza.  En gris kan for eksempel være inficeret med flere udgaver af type A virus. Disse forskellige typer kan udveksle arvemateriale og skabe helt nye udgaver, som efterfølgende kan gives videre til mennesket og skabe en pandemi pga. den ringere immunitet hos mennesket – og dermed en højere smitsomhed. 

Under overfladen

I bogen ‘Under Overfladen’ af Claus Lohman hører vi om virologen Martin Henderson, som er i et kapløb mod tiden, da der er optræk til en ny pandemi. Du kan læse min anmeldelse af bogen her.