Hvad er en epilog?

Man kan næsten kalde en epilog for en slags konklusion på en given historie. Det kan eksempelvis være forfatterens afrunding på en spændende kriminalroman, hvor fortællingen for alvor mangler en afslutning, der kan få samlet alle trådene. 
Med det sagt betyder det ikke, at epilogen er lig med forfatterens efterord, hvor han eller hun takker alle de personer, som har været med til at få bogen i produktion og sine mange læsere. Det er i stedet bogens historie, som skal rundes af på en spiselig elegant måde.

Nogle gange lader forfattere også epilogen være en afslutning på den nuværende bog og samtidig lade det være begyndelsen og/eller introduktionen på den næste i samme serie.

Modsætningen til en epilog hedder en “prolog”, hvor forfatteren indleder fortællingen – ofte på en interessant og spændende facon, og det er ofte her, hvor mange læsere for alvor bliver bidt og har lyst til at læse mere og mere af bogen.

Epiloger uden for litteraturen

Er man mere til at slappe af i sofaen med en god film eller serie frem for at læse en bog, så kan man måske også nikke genkendende til epiloger i disse medier. I Harry Potter og Dødsregalierne del 2 ser man – spoiler alert – Harry, Ron, Hermione mf. 19 år efter, at vennerne har besejret Lord Voldemort. 
Det er om ikke andet en scene, jeg har set OG læst mere end et dusin gange. 

Et eksempel fra en bog

Har man læst Stefan Ahnhem, så kender man måske hans måde at bruge epiloger på. I bogen “Atten grader minus” slutter bogen med en traditionel epilog, hvor historien bliver rundet af på en fin måde. Men i stedet for at lade det være ved det, så udnytter han sine læseres engagement og skriver, som det blev nævnt i begyndelsen af dette indlæg, en introduktion til den næste bog i rækken, “Motiv X”