Hvad er rigor mortis?

Rigor mortis, eller dødsstivhed som det også kaldes, er en afstivning af kroppens muskler, som opstår 2-4 timer efter dødens indtræden. Efter 8-12 timer ses denne stivhed i sin mest kraftfulde form. Det ses tydeligt, og de stive muskler gør kroppens bevægelighed tæt på ikke eksisterende. Dødsstivheden sker, når musklernes energilagre er udtømte. 
Når kroppen begynder at gå i forrådnelse, så forsvinder den stive tilstand fra kroppen på ny. Selvom det kan virke tæt på umuligt og samtidig en kende morbidt, så kan man godt tvinge musklerne i den position, man ønsker ved blot at tage lidt ekstra godt fat.

Tilbage i 2013 blev fik en film ved samme navn, Rigor Mortis, premiere. Men i denne artikel vil filmen ikke blive berørt andet end i form af denne lille sidebemærkning.

Et kendt term i krimi-regi

Rigor mortis er en kendt term i diverse kriminalromaner. Flere krimiforfatter ynder at bruge denne naturlige tilstand som noget skræmmende og for at sætte scenen – og samtidig også for at præcisere dødstidspunktet for såvel efterforskere som læsere. 
Netop det er kunne klarlægge, hvornår offeret døde er vigtigt for at få opklaringen og dermed også handlingen i gang. 
Normalt ser man også, at retsmedicinerne forsøger at fortælle politiet alt, hvad de kan få ud af et gerningssted. 
Sidste skridt i deres arbejde kunne bestå i at foretage en obduktion, hvor de med stor sandsynlighed kan fastsætte dødsårsag og dødstidspunkt, hvilket egentlig er ganske imponerende, hvis man tænker lidt over det.

Det ses både hos mennesker og hvirveldyr

Rigor mortis ses altså ikke kun hos os mennesker, men det kan også ses hos diverse hvirveldyr. Det er en helt basal mekanisme, der træder i kraft, når vi dør. Det kan se skræmmende ud, men det er en naturlig ting, der altid har været en del af døden.