Hvad er en podcast?
En podcast episode er en lydfil, der kan lyttes på diverse digitale enheder. Man kan anskue det lidt som en slags radio on demand. Ofte omtales en podcast som en serie og ikke enkelte episoder. En klassisk talemåde kunne være: “Har du hørt den nye podcast om true crime?”. Her bliver der ikke omtalt en specifik episode men selve podcasten som helhed.
Dette lydmedie har for alvor vundet frem i de seneste år, og store medier har af samme grund også fået øjnene op for mulighederne, som dette nye populære medie også bringer med sig.
Efterhånden kan man finde podcasts inden for nærmest samtlige emner, så der er rig mulighed for at finde en podcast, der passer lige til dit humør. Flere tidligere radioværter har valgt at kaste sig over mediet. Dette kunne eksempelvis være Esben Bjerre og Peter Falktoft, som har videreført deres program – Her går det godt. Men også Le Gammeltoft har valgt at bruge kræfter at udvikle og udgive podcasts gennem sin virksomhed, Heartbeats.
Gode serie om krimi
Podcasts kommer i mange former, men en podcast, der har vundet voldsomt mange hjerter i USA, er Serial. Denne omhandler en sand historie, hvor værterne går journalistisk til værks i deres efterforskning. Serien handler om livstidsfangen Adnan Syed, som erklærer sig uskyldig, men som afsoner sin dom.
Succesen gav andre håbefulde podcastere lyst og mod til at kaste sig ud i rollen som vært til deres egen serie.
Den største podcast indenfor krimi og herunder true crime er uden tvivl Mørkeland. Her sidder to veninder og snakker løst og fast om virkelige mord, der efterhånden har nogle år på bagen. Hver mandag udgiver makkerparret en ny episode, hvor en masse lyttere sidder klar ved deres enheder. Lige netop den omtalte serie har været ekstremt udskældt i medierne, da pårørende har tilkendegivet, at de kan finde omtalen af deres afdøde familiemedlemmer upassende og grotesk.
Der er forskellige holdninger til, hvordan deres tilgang til mordene skal anskues. Nogle mener, at de er uprofessionelle, fordi de sidder og chatter lidt og fniser af meget seriøse drab.
Flere krimipodcasts er kommet til siden, og true crime er den største spiller på denne front. En podcast om virkelige sager er noget, som mange finder fascinerende. Hvad er det, der driver morderne til at begå disse forbrydelser?
Senest er der kommet en ny podcastapp, der hedder Podimo. Her kan man finde nye og eksklusive serier om virkelige mord, hvor bl.a. forfatter Lone Theils er vært.
Hvor kan man lytte til podcasts?
Der er mange platforme, hvor mange kan finde sine yndlings-serier. Hvis man bruger en iPhone, så kan man finde sine episoder i iTunes, hvor de fleste podcasts er tilgængelige i dag. Hvis man derimod bruger en Android-telefon, så kan man downloade flere forskellige afspilningsservices.
På lydbogsapp’en Mofibo er det ligeledes muligt at lytte til podcasts, hvis man har en betalende konto. Er man ikke medlem, så vil det ikke være muligt at lytte til ellers gratis programmer.
Sidst men ikke mindst er der kommet den føromtalte platform på gaden, som hedder Podimo. Denne kan findes til begge operativsystemer og er ligesom de andre god til kræsne samt generelle lyttere.
Hvad kan det nye medie?
Det nye lydmedie kan både underholde og lære fra sig. Man behøver altså ikke kun høre podcasts, hvis man vil underholdes. Det er specielt noget af det, der gør netop disse programmer til noget særligt. Hvad enten man er til det ene eller andet, så har man altid mulighed for at prøve noget nyt.