Hvad er en hardback?
En hardback er en bog med en stiv eller hård ryg. Modsat den lidt billigere papirudgave, paperback, er en udgivelse med hård ryg dyrere at producere. Den er samtidig også væsentlig mere holdbar end en bog med blød ryg. Man ser eksempelvis meget få biblioteksbøger med blød ryg, da de ikke holder lige så længe som deres storebror med et mere standhaftigt omslag. Der er forskel og uenighed om, hvad der er bedst. På bedste vis vil dette blive forsøgt berørt i denne artikel.
Hvad ser bedst ud på reolen?
Det er der ingen, der kan være dommer over. Hvorvidt, man mener, at en hardback ser bedst ud på ens bogreol, eller om man er mere til en paperback, er op til den enkelte at vurdere. Den bløde udgave kommer nemt til at knække i ryggen, hvis man ved en fejl – eller overlagt – kommer til at bøje sin bog en anelse for meget under læsningen. Dette kan komme til at se lidt ærgerligt ud, vil nogen mene. Dette kommer man aldrig ud for med en hardback, da ryggen er produceret således, at den ikke skal kunne knække – om ikke andet så let som sin pendant.
Har man en hel serie i ét format, så bør man måske fortsætte til sidste udgivelse. Det kan komme til at se sjovt eller mærkværdigt ud, hvis man skifter mellem hardbacks og paperbacks på bogreolen.
Hvilken udgave er rarest?
Der er stor forskel på, hvad der er mest behageligt at sidde med, når man læser. En hardback er ofte væsentlig tungere og dermed mere uhandy. Derudover kommer de fleste af denne type med smudsomslag, der kan blive bøjet og krøllet, hvis man ikke tager det af under sin læsning.
Skal man ud og rejse og ønsker at have lette bøger med i flyet eller på stranden, så vil en paperback være at foretrække, da disse nemt kan puttes i en taske og transporteres.
Er man den type, der ikke går så højt op i, om ryggen på bogen bliver knækket eller ej, så er de tynde papirbøger bedst til stranden, hvor hele forsiden kan bøjet bagom resten af bogen for at få den bedste læsepositur.