Hvad laver folkene i en drabsafdeling?

Drabsafdelingen i politiet er den afdeling, der sørger for, at vi borgere kan føle os sikre. Politifolkene i den pågældende afdeling opklarer de forfærdelige mord, der bliver begået i lille Danmark. Selvom vi danskere ikke hører meget om deres arbejde, når der ikke er en stor sag i medierne, så forbinder mange afdelingen med den siddende drabschef. Det er ham eller hende, der er ansigtet udadtil for borgerne, og det er vedkommende, der svarer på spørgsmål fra den glubske presse.

Samarbejde med andre

Alting foregår ikke kun ét sted. I langt de fleste sager samarbejder politiet med kollegaer fra andre afdelinger for at få sagens beviser skrabet sammen til en endelig retssag. Netop retssagen er et elementært punkt i vejen fra anholdelse til dom. Her samarbejder anklageren tæt sammen med politiet for at få sammensat en stærk sag, der skal være med til at sætte den tiltalte bag lås og slå.

Bøger om emnet

Langt de fleste krimier omhandler arbejdet i en drabsafdeling, hvor vi følger efterforskerne og kriminalassistenterne i deres jagt på bogens forbryder(e). Det er helt fantastisk spændende at følge med i opklaringsarbejdet, som højst sandsynligt følger virkelighedens uhyggelige verden. 

Derudover har flere tidligere ansatte i politiet udgivet bøger om deres gøren og laden under opklaringsarbejdet. Ove Dahl, tidligere kriminalinspektør og drabschef i København, udgav i 2018 bogen “Drabscheferne” i samarbejde med Kurt Kragh – tidligere drabschef i Rejseholdet – hvor de beskriver deres største sager. Det er en ægte bog om true crime, som faktisk blev virkelig populær hos de danske læsere. 

Faktisk er det ikke specielt opmuntrende, når man kan læse om drabsafdelingen i medierne. Det betyder, at der er foregået en forfærdelig forbrydelse, som skal opklares hurtigst muligt – ikke mindst for de pårørendes skyld. Det må være ganske forfærdeligt at kunne læse om et familiemedlem eller en ven, som har været ude for en forbrydelse.