Hvad er civilpoliti?
Civilpoliti er egentlig ganske almindeligt politi “forklædt” i civilt tøj, så politiet på den måde kan indgå i almindelige dagligdags situationer. Ofte bliver der dog truffet en beslutning om at indgå civilt ved særlige arrangementer eller situationer for netop at undgå at skille sig ud. Ydermere ønsker politiet ikke at drage for meget opmærksomhed til sig, hvis de forventer at ulovligheder kunne finde sted ved eksempelvis en koncert eller lignende.
Hvordan kan man kende civilpoliti?
Hvis man holder godt øje, så kan man let genkende civilpolitiet ved enhver situation, hvor de er til stede. En af de ting, der får dem til at skille sig ud, er deres øresnegl, som bliver forsøgt skjult. Det er dog uden problem muligt at spotte den gennemsigtige ledning, der går fra øret og ned ad nakken.
Derudover kan man ofte se, at politiet har store jakker på – selv indendørs. Dette er ofte for at skjule deres eventuelle veste, stave eller håndjern.
Ovenstående skal ikke ses som en guide til, hvordan man undgår at blive anholdt af politiet, hvis man begår kriminalitet. Det skal i stedet ses som en forklaring på, hvordan man kan udpege politimænd – eller -kvinder – hvis man føler sig usikker i en given situation.
Hvor kan man opleve civilpoliti?
Tv programmer på eksempelvis Kanal 5 viser med al tydelighed, hvor effektivt det er, når politiet vælger at iklæde sig civil påklædning og indgå relativt naturligt med deres omgivelser. Disse programmer viser politiets arbejde på blandt andet Strøget, hvor de forsøger at få fat i tricktyve, der dagligt frarøver danskere og turister deres pengepung, telefon eller andre personlige letomsættelige ejendele.
Som privatperson kan man også opleve politiets civile “missioner”. Vælger man at tage en tur i byen og drikke en kold øl, så vil man med næsten 100% garanti kunne spotte ordensmagten som civilklædt mindst én gang i løbet af aftenen. Som tidligere nævnt vil disse skille sig ud med deres øresnegl og udspilede corpus.
Er man til koncert, så vil sikkerheden ikke kun bestå af vagter. Politiet vil også være tilstede for at holde øje med gæsterne og eventuelle lovovertrædelser. Til visse former for koncerter bliver der indtaget alverdens former for narkotika, hvilket politiet med god grund har et stort fokus på og vil derfor deltage i sådanne arrangementer i hobetal.
Generelt vil civilpolitiet være repræsenteret til offentlige arrangementer, hvor større folkemængder tørner sammen. Nogle anser dette som en form for overvågning, men i virkeligheden bør man måske anskue deres tilstedeværelse som en ekstra sikkerhed, der blot sørger for, at ingen kommer slemt til skade eller gør noget dumt, de senere kommer til at fortryde.