Hvad er bogforum?

Bogforum er et årligt tilbagevendende event, hvor størstedelen af danske forlag og forfattere samles i Bella Center på Amager over en weekend i efteråret. Til denne bogfest bliver alle genrer inden for litteratur hyldet på hver deres måde, hvilket også betyder, at alle læsere er medregnet og kan få stillet deres ‘meet and greet’ behov med deres yndlingsforfattere. Udover kendte danske forfattere inviteres store internationale forfattere ligeledes, hvilket kun gør oplevelsen det bedre.

Hvad kan man opleve på Bogforum?

På Bogforum kan læsere møde de forfattere, de har liggende på natbordet eller stående på bogreolen i hjemmet. Det er en skøn oplevelse at få en snak om romanernes hovedpersoner og eventuelt deres kommende udskejelser. 
Udover at have små personlige samtaler med forfatteren er det en muligt at høre mere eller mindre professionelle interviews. Disse plejer at omhandle forfatternes nyeste og/eller kommende udgivelser. Ofte er det journalister eller kendisser, der står for at styre disse samtaler, så publikummet blot kan læne sig tilbage og lade sig underholde.

Sidst men ikke mindst, så er Bogforum også stedet, hvor mange julegaver bliver indkøbt. Gode tilbud fra diverse forlag og bogbutikker er at finde ved nærmest enhver stand på denne messe. Flere forfattere udgiver deres bøger lige op til eller i weekenden til eventet, så de besøgende kan få fingrene i bøgerne som nogle af de første.

Hvad oplever bloggere på Bogforum?

Som bogblogger kan man få betalt sin billet til bogmessen, hvis man kan fremvise et visitkort. Dermed opnår man “presse-status”, hvilket ligeledes giver adgang til andre bogoplevelser. Bloggere bliver nemlig inviteret til alverdens bloggerarrangementer eller bloggerevents over weekenden. Forlagene har arrangeret intime møder med deres forfattere, hvor udvalgt presse får muligheden for at deltage. 
Dette er et fantastisk afbræk i en hektisk og overvældende dag med en masse skøn litteratur.

Bogbloggere er en lille samling af engagerede personer, der deler den samme interesse. Litteratur. Dette kommer ofte til udtryk online, hvor der bliver spredt godt humør. Selvom de fleste kender hinanden af navn grundet deres online tilstedeværelse, så er det ikke mange, der ses jævnligt. Derfor kan sådanne bogmesser være med til, at man får lov til at møde de andre bloggere og får catchet op.

Ydermere har bloggere mulighed for at få sat ansigt på deres følgere og læsere. Det kan virke banalt, men at møde og hilse ordentligt betyder ekstremt meget. Det hårde arbejde bloggere lægger i anmeldelserne kan virke ligegyldigt, men når man møder dem, der læser med, så gør det det hele værd.
Du kan læses mere om Bogforum, se programmet og købe billetter på deres hjemmeside.