Dø alene er en britisk højspændt actionthriller med tryk på thriller. Den er næsten så udansk som noget kan være, når det kommer til litteratur – og det er herligt. Samtidig er det første udgivelse af Simon Kernick, jeg læser, men det er bestemt ikke den sidste.

Færgemanden er en krimidebut af danske Karen Inge Nielsen. Og hvilken debut. Wow. 
Følger du med på diverse facebooksider omhandlende krimier, er du formentlig stødt på ‘Færgemanden’, da der adskillige gange er blevet oprettet diverse opslag om netop denne bog. En gammel talemåde lyder således “Tomme tønder buldrer mest”. Jeg var oprigtigt bekymret for, at der blev skabt alt for meget larm omkring udgivelsen, og at bogen ikke ville kunne bære al den hype. Men jeg blev heldigvis modbevist. 

Gode naboer er en svensk roman skrevet af den dygtige Mattias Edvardsson. Og jeg kalder ham ikke dygtig, udelukkende fordi vi deler fornavn – sådan lige ved og næsten. Nej, jeg giver ham det prædikat, fordi denne roman er super, super god. Tidligere er han også udkommet med ‘En helt normal familie’, som jeg også var ret så begejstret for.

Jo Nesbø har gjort det igen – skrevet ‘Kongeriget’, der er en fantastisk gribende psykologisk (måske sådan nebenbei også en kærligheds-) thriller om det tætte bånd mellem to i sind vidt forskellige brødre, der på tragisk vis mistede deres forældre, da de var børn.

Missil er tredje bind af den danske forfatter Nis Jakob og indgår i serien om den danske Wolf og russiske Inessa. I samme serie findes spændingsromanerne: En død russer og 1000 piskeslag, som begge er anmeldt på bloggen.

Slutspil er tredje og sidste del i Daniel Coles Kludedukke-serie, som startede med ‘Kludedukken’ og efterfølgende ‘Bødlen’. Forfatteren har fået stor international ros og solid medvind – ikke mindst i Danmark.