Hvad er virus?

Virus er små infektiøse partikler, der kan udnytte andre levende cellers stofskifte til at opformere sig selv. Dette gør virussen ved at en værtscelle replicerer virussens arvemateriale, det som vi kender som enten DNA eller RNA afhængigt af hvilken virus, der er tale om. Den kan således kun eksistere i kraft af en inficeret værtscelle. 

Vira kan pga. deres meget lille størrelse kun ses i et elektronmikroskop, og de inddeles i forskellige morfologiske klasser alt efter deres form og struktur. For eksempel snakker man om, at en virus kan have en kappe eller være “nøgen”. I modsætning til superhelte, der tit styrkes af deres kappe, vil det hos vira betyde svaghed i forhold til, hvor modstandsdygtige de er mod ydre påvirkning. Det vil altså sige, at hvis en virus er nøgen, er den mere resistent sammenlignet med en virus med kappe. For os betyder det, at for at undgå smitte er det ikke nok blot at spritte vores hænder, da dette ikke vil dræbe virussen. Vi skal fjerne virussen mekanisk, hvilket vi kan gøre ved håndvask med sæbe. Et eksempel på en virus med kappe er Coronavirussen. Et eksempel på en nøgen virus er norovirussen, der forårsager roskildesyge. 

Hvordan skiller kroppen sig af med virus?

Når en celle i mennesket inficeres med virus, kan den pågældende celle efterfølgende fremvise et antigen på sin overflade. Man kan forestille sig, at det er et slags flag, som cellen præsenterer på sin overflade for at gøre kroppens immunforsvar opmærksom på, at der er noget galt. Kroppens immunforsvar er komplekst og består af en række celler, komponenter og mekanismer. Den nedenstående gennemgang er derfor en meget forenklet udgave. 

Når en inficeret celle “vifter” med et antigen på sin overflade, vil immunforsvarets “dræbercelle” kaldet den cytotoksiske T-celle registrere dette og binde sig til den inficerede celle ved hjælp af det, man kalder receptorer.  Det vil ganske givet tage lidt tid før den inficerede celle bliver opdaget af kroppens forsvar. Her har immunforsvaret dog en anden forsvarsmekanisme til at købe sig selv lidt ekstra tid. Den inficerede celle og kroppens andre celler kan komme i det, man kalder et antiviralt stadie. Det antivirale stadie medfører bl.a., at cellens virusberedskab optimeres ved at cellen kan præsentere flere antigener på overfladen, hæmme virussens opformering og aktivere de såkaldte “natural killer celler” og senere aktivere den “cytotoksiske T-celle”. Disse to celler tvinger de inficerede celler til at begå selvmord. Dette er vores første og hurtige beredskab. 

Når først en virus’ antigen er blevet præsenteret for kroppen, kan nogle af immuncellerne bl.a. den cytotoksiske T-celle lagre dette i deres hukommelse. Den vil således være ansvarlig for hurtig og kraftigere respons ved næste infektion med den pågældende virus. Det betyder altså, at man kan danne en form for immunitet, hvis man har været udsat for en virus tidligere enten ved en infektion eller ved en vaccination.