Hvad vil det sige at være undercover?

Når man er undercover, vil det sige, at man skjuler sin egen identitet. Det gøres eksempelvis, hvis man ønsker at blive en del af en organisation, hvor medlemmerne ikke skal opdage, hvem man i virkeligheden er. I stedet går man under dække for at opspore hemmeligheder eller afsløre kriminalitet. 
En dansk tv serie ved navn Kriger, løb i 2018 over skærmen på TV2. Her kunne seere følge seriens ene hovedperson, spillet af Dar Salim, forsøge at infiltrere en rockergruppering for at afsløre dennes ulovlige handlinger.
Selvom CC ikke er politibetjent, så indvilliger han i at hjælpe sin bedste vens tidligere kone med at knalde banden og få den smidt bag lås og slå. 

Politiet er hyppigt undercover

Hvis man bevæger sig i gadebilledet, så er det ret tydeligt, hvis man kigger efter, at spotte civilpoliti. Dette er både i deres respektive køretøjer, men det er ligeledes, når betjentene blot patruljerer.
Det er naturligvis ikke helt det samme at være undercover og være civilt klædt, men for at skabe en forståelse, så kan denne kobling sagtens gøre sig gældende.

Når man læser kriminalromaner, så kan man også nemt kommer til at støde på en betjent eller to, som vælger eller bliver beordret til at gå undercover. Det er netop for at infiltrere en gruppering eller lign. der kan lede politiet til anholdelser. 

Set andre steder

Det er ikke kun politiet, der gør brug af at kunne skjule sin identitet. TV2 programmet Operation X har af flere omgange benyttet sig af, hvad de selv kalder, muldvarpe. De har været plantet i de virksomheder eller organisationer, som har været under luppen hos redaktionen. Deres primære opgave har så været at skabe en relation og få etableret en gensidig tillid til de personer, der har været i søgelyset. Et meget klassisk og efterhånden gammelt klip er med en tidligere offentlig ansat sikker-chat konsulent, Rudy Frederiksen. Her gik programmet undercover for at afsløre manden i diverse krænkelser og overtrædelser samt misbrug.