Pitbull er tredje kriminalroman i Anne Mette Hancocks serie om Kaldan og Schäfer, hvor Helouise og Erik igen skal på arbejde og sammen opklare gåder. Har man læst de to foregående bøger i serien, kender man karaktererne godt, og denne nye krimi tager læseren med tilbage til universet.
Helouise er, i sit arbejde som journalist, havnet hos den døende mand Jan Fischhof, hvor hun researcher til sin kommende artikel om frivilligt vågearbejde hos Røde Kors. De to bliver pludselig tætte, og Jan kommer ved en fejl til at nævne, at han for mange år tilbage var involveret i et dødsfald. Dette fanger den vagtsomme journalists opmærksomhed, og hun vælger derfor at undersøge sagen nærmere. Det synes dog som om, at hun er den eneste, der ønsker at rode op i den gamle sag, da både politi og familie lyver for hende. Heldigvis har hun stadig Erik Schäfer, som altid er klar til at hjælpe.
Pitbull er årets første anmeldelse, og det er samtidig den første bog, der bliver udsat for min nye karakterskala, der er ændret ganske lidt – jeg har kun tilføjet en stjerne mere end tidligere. Jeg har skrevet et lille indlæg om, hvorfor ændringen sker, og hvad det kan gøre for de kommende boganmeldelser, som du kan læse her.
For at være ærlig frygtede jeg lidt, at Pitbull blot ville blive endnu en ‘Afdeling Q’-krimi, hvor Kaldan og Schäfer skulle igang med at opklare gamle sager, de sammen støvede op fra politigårdens dybeste og helligste haller. Heldigvis blev dette gjort til skamme, da forfatteren havde et andet take på “genren”.
Enten er Anne Mette Hancock blevet langt mere selvsikker i sin måde at skrive på – og på den måde fået en mere personlig stil, eller også har hun fået en ny redaktør, der ved, hvordan kapitlerne skal skrues sammen for at læseren higer efter at vende blot et par sider mere. Jeg tror, at det er førstnævnte, der gør sig gældende, og bogen er også hendes tredje krimi med hovedpersonerne, hvilket betyder, at forfatteren efterhånden kender sine karakterer ganske godt.
Pitbull har, som de to tidligere bøger i serien, flere dybere og til dels vigtigere temaer end blot opklaringen af et mord. Det har mange danske krimier efterhånden, og nogle forfattere lykkedes med det i stor stil, hvor andre – efter min mening – falder ret så voldsomt igennem. Men jeg synes nu, at sorg, vigtigheden og oplysningen af og omkring vågearbejde og temaet ‘øje for øje – tand for tand’ fungerer fint i symbiose uden en løftet pegefinger eller uden at blive fanatisme i Anne Mette Hancocks nyeste kriminalroman.
Jeg sad med en lidt bitter smag i munden, da jeg havde vendt sidste side. Pitbull tog sgu, for at være helt ærlig, røven på mig til sidst. Måske fordi jeg var træt, måske fordi jeg var godtroende, eller måske bare fordi forfatteren har skruet en rigtig glimrende roman sammen. Det er ikke ofte, at jeg bliver nødt til at gå lidt rundt om mig selv for at tænke over en krimi, men jeg rendte rundt i lejligheden i 15 minutter for at tænke over, hvordan jeg kunne have overset den slutning.
Tak for at rigtig spændende krimi, der har markant mindre “hverdags-venindesnak”, som jeg kritiserede ‘Mercedes-snittet’ for.
Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof.
KARAKTER
Ingen kommentarer