Apokalypsens engle er 2. bind i serien om Mirrin Bank skrevet af Johan Ottosen. Vi fortsætter præcis der, hvor Stenens tid sluttede i første bog, hvilket betyder, at vi træder direkte ind i historien igen.
Danmark er i fuld alarmberedskab efter et terrorangreb på den danske kongefamilie. Sandsynligheden for at finde familien i live svinder sekund for sekund.
Den danske statsminister, Lene Bisgaard, forsøger i al hemmelighed at finde hoved og hale i hele situationen, og hurtigt bliver NATO involveret i en potentiel hævnaktion mod Iran, da alt tyder på, at landet står bag attentatet.
Det hele bliver styret fra The Project’s europæiske hovedkvarter i København, hvor Bodil Holm, Sørens svigermor, styrer slaget. Spotlyset bliver i løbet af bogen rettet mod, hvad der skal vise sig at være en langt farligere modstander end Iran, hvilket betyder at Kurt, Søren og Birgitte indvilliger i at hjælpe og arbejde for The Project for den fælles kamp mod de internationale trusler.
Nu har jeg læst de to udgivne bøger i serien inden for kort tid efter hinanden, hvilket gjorde, at jeg kunne huske langt det meste af handlingen, men til dem, der har læst 1. bog for længe siden, har forfatteren skrevet et kort resumé af historien i første bog. Det er en god information at have, da hukommelsen godt kan halte lidt, hvis der er gået for lang tid mellem læsningen af bøger i serier – sådan har jeg det om ikke andet, og da især når der så også har været andre bøger indover i mellemtiden.
I første bog var jeg rigtig glad for Kurt Østergaard og hans jagt efter de ting, som Bjarne efterlod ham. Det hører vi ikke desværre meget til i Apokalypsens engle, da hele den samlede historie i bog 1 bliver samlet til slut.
Lig sin forgænger har Apokalypsens engle også QR-koder placeret ved hvert nyt kapitel, hvilket gør læseren i stand til at følge med i fortællingens placering. Jeg brugte det dog ikke, men det er en sjov tilføjelse og gør bogen interaktiv. Alternativt kan man blot læse lige nedenunder QR-koden, hvor der ligeledes er beskrevet handlingens placering.
Der er ingen tvivl om, at Johan Ottosen har gjort sit researcharbejde til UG. Der er styr på selv de mindste kemi-beskrivelser, som gør, at vi som læsere opfatter beskrivelserne af bomber eller lign. troværdige.
Lige så stor glæden var over en ganske glimrende spændingsroman, som forgængeren Stenens tid var, lige så stor var skuffelsen over, at efterfølgeren ikke levede op til forventningerne. Apokalypsens engle nåede desværre ikke helt op på samme niveau, som den første i serien – og det var synd. Mest af alt fordi at jeg synes, at Johan Ottosen har gang i en rigtig god fortælling, som dog til tider godt kan virke en smule for fantastisk, men ikke desto mindre god.
Historien om den store onde fjende er blevet fortalt før i andre bøger, og historien blev i Johan Ottosens 2. bind desværre kun til en forklædt kending. Jeg håber, at sidste del i Mirrin-trilogien bliver fantastisk og binder en solid sløjfe på fortællingen.
Alt i alt er bogen en spændingsroman, der desværre var lidt for over-dramatisk og til tider virker for urealistisk – forhåbentlig.
KARAKTER
Ingen kommentarer