Anmeldelse af Forårsoffer af Anders de la Motte

Anmeldelse af Forårsoffer af Anders de la Motte

”Forårsoffer” er fjerde og angiveligt sidste bind i de la Mottes succesrige serie, som han selv kalder for Skånekvartetten. Den er som de foregående tre bøger i serien selvstændig og kan derfor læses uafhængigt af de andre, men alle bøger har det til fælles, at de foregår i et lukket, afsidesliggende og noget fremmedfjendsk miljø i det landlige Skåne.

Med ”Forårsoffer” slutter ringen eller årshjulet, har man næsten lyst til at sige, for nu har vi været på besøg i Skåne sommer (”Sensommerjagt”), efterår (”Efterårssorg”), vinter (”Vinterild” og slutter nu af med foråret. Alle de tre foregående bøger i kvartetten er af nærmest sublim læseværdig kvalitet og er anmeldt her på siden. Og det sidste skud på stammen lægger sig fint i kølvandet på den senest anmeldte ”Vinterild”, som herfra fik absolut topkarakter – om det så også lykkes for ”Forårsoffer”, vil jeg lade stå hen i det uvisse lidt endnu og først afsløre i slutningen af anmeldelsen – lidt har man vel lært af de mange dygtige krimiforfattere.

Som det også har været tilfældet i de tre øvrige bøger, så er også ”Forårsoffer” opbygget i et fortidsspor og et nutidsspor med godt og vel 30 års interval imellem sig.

Et ganske grufuldt ritualagtigt mord tilbage i 1986 på en ung 16-årig pige danner optakt til fortællingen. Den smukke og charmerende Elita Svart er tilsyneladende blevet myrdet ude i skoven i forbindelse med en underlig ofringsceremoni, der foregik under mystiske omstændigheder. Hendes stedbror anholdes og dømmes senere for mordet, mens Elitas familie sporløst forsvinder kort efter begravelsen.

Knap 33 år senere flytter Thea Lind sammen med sin mand til hans barndomsegn i Skåne, hvor det mere end tredive år gamle mord var blevet begået, og da Thea en dag under en tur i skoven med sin hund gør et underligt fund i et gammelt egetræ, bliver hendes interesse for den gamle sag om Elitas død for alvor vakt i hende, og hun begynder at granske sagen og stille spørgsmål til de gamle beboere i området, hvilket alle bestemt ikke synes lige godt om. Hvorfor dog rode op i en gammel sag, som er løst? Men jo mere modstand Thea møder hos de lokale beboere, desto mere føler hun sig overbevist om, at sandheden om Elitas grusomme skæbne aldrig har set dagens lys.

Igen oplever vi Anders de la Motte brillere med sin evne til at skabe en psykologisk medrivende og spændende fortælling, hvor man bliver grebet af den uhyggelige magt, som et lille lukket, næsten indavlstruet samfund kan mønstre – i den på én gang tyste og truende attitude, som Thea som den udefrakommende og nysgerrige mødes med fra de lokale beboere.

Forfatteren viser også i denne fjerde bog i serien en fænomenal evne til at fange sine læsere i sit ganske givet planlagte spind, så man til sidst sidder opgivende og spræller som en anden dødsdømt flue og bare higer efter en forløsning. Selve hovedfortællingen og dens plot byder igen på mange fangarme, og hvilken er den rigtige at gå ud ad? Samtidig er der igen ved siden af små parallelfortællinger, der langsomt bygges op gennem bogen, som f. eks hvad det er hovedpersonen Thea bærer med sig fra sin fortid som læge hos ’Læger uden grænser’, eller hvad det er for en hemmelighed Theas kontrollerende svigermor og hendes lillebror, der er den stedlige politibetjent, går og putter med.

Så hvordan skal hele den mangfoldighed af ikke forbundne tråde dog nogensinde blive bundet sammen? Ja, der er kun ét svar: Køb bogen og find selv ud af det – men det er så også pengene værd!

Det kan næppe komme som en overraskelse for nogen, at jeg er et af de trofaste medlemmer af fanklubben, der hylder den svenske forfatter, og hans sidste bog i kvartetten lever da også til fulde op til de foregående. Spørgsmålet var så, om ”Forårsoffer” kunne komme helt op på siden af eller måske ligefrem overgå den foregående ”Vinterild”, som var ganske og aldeles ’outstanding’. Som jeg skrev i starten, lagde den fjerde og sidste bog sig lige i slipstrømmen på ’treeren’, og der skulle da også målfoto til at afgøre duellen. ”Vinterild” var jo altså – som I tidligere har kunnet læse her på siden – helt fantastisk og vinder med en snæver ringbredde, men også kun lige det, så selvfølgelig skal ”Forårsoffer” have seks stjerner ud af seks mulige.

Anmeldelsen indeholder reklame, da bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra forlaget Modtryk.


KARAKTER

Hele serien er ALLE pengene værd! Forårsoffer af Anders de la Motte
5 / 5
Tidligere indlæg
Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar